Haslev

Jernbaneklubben kører til Korsbæk på Bakken

Haslev: Der er rift om pladserne på Østsjællandske Jernbaneklubs gamle tog til Korsbæk på Bakken i Klampenborg.

Lørdag den 9. april kan man kommen med Østsjællandske Jernbaneklubs gamle tog til Korsbæk på Bakken i Klampenborg. Toget kører i dagens anledning mellem Næstved-Haslev-Køge-Hundige og Klampenborg.

Østsjællandske Jernbaneklub kører turen med det hyggelige motorvogns tog fra 1930´erne, hele vejen ind til Dyrehavsbakken som ligger 10 minutters gang fra Klampenborg station. Med andre ord en unik mulighed for at tage familien, med ud på en rejse tilbage i tiden.

I veterantoget møder passagererne togets personale, der er klædt i originale uniformer fra 1930erne, hvem ved måske der også er andre klædt i tøj fra dengang.

Toget vil køre mod bakken i et roligt tempo så man kan nå at nyde naturen fra togets gamle ruder, denne tur er også en unik mulighed for at opleve jernbanen og se byggeriet af den nye København – Køge – Ringstedbane. Og du kan nå at opleve S-Banen inden den for alvor ændres til det nye signalsystem.

Turen er planlagt i tæt samarbejde med Banedanmark som har gjort det muligt at de gamle tog har fået plads på skinnerne. Når toget ankommer på bakken, kan passagererne opleve Bakkens Korsbæk, få en forfriskning på jernbanerestauranten eller tage en tur i den gamle rutsjebane, se Pjerrot optræde. Eller gå en tur i den dejlige dyrehave, opleve den rolige natur og komme tæt på Kirsten Piils Kilde.

Undervejs på turen vil der være mulighed for at købe lidt at drikke, snacks eller en lille souvenir. Man kan betale med Mobile-Pay.

Det anbefales at bestille plads, da der er rift om pladserne. Man kan bestille plads via klubbens facebook-side.

Afgangstider:

  • Næstved: Afgang: 08.24.
  • Haslev Afgang : 08.49
  • Køge Afgang :09:40
  • Hundige: Afgang 10.01
  • Klampenborg Ankomst 10.51

Hjemtur

  • Klampenborg afgang. 16.02.
  • Hundige afgang: 16.54
  • Køge Ank. 17.15- afg. 17.37.
  • Haslev afgang: 18.08
  • Næstved.ankomst 18.26

Prisen er 135 kroner tur/retur fra Næstved og Haslev og 125kroner fra Køge

Kommentarer