Haslev

Jesper Vorstrup Rasmussen stopper som politidirektør

Politidirektøren i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jesper Vorstrup Rasmussen meddeler i dag at han stopper som politidirektør

60-årige Jesper Vorstrup Rasmussen begyndte i 1999 som politimester i Vordingborg, og var i en periode i 2006 politimester i både Næstved og Vordingborg. I august 2006 tiltrådte han som politidirektør for den nye storkreds.

Grunden til politidirektørens afsked skal dels findes i en bred tilfredshed med at have nået langt størstedelen af de mål, der blev sat ved politireformens begyndelse, og dels er den daglige transporttid mellem Jesper Vorstrup Rasmussens bopæl i Hillerød og til det sydsjællandske efterhånden ved at sætte sine spor hos politidirektøren, der netop har rundet de 60 år. Derfor vender han efter sommerferien tilbage til en metier, han holder meget af, nemlig undervisning.

Jesper Vorstrup Rasmussens afsked markeres ved et uformelt åbent-hus-arrangement for medarbejdere og lokale samarbejdspartnere 20. juni klokken 13 i haven bag Næstved Politistation på Parkvej 50, hvor der bydes på en let anretning.

Kommentarer