‘Jobbørs 2017’ afholdes 15. marts i Faxe

Jobcenter Faxe inviterer for fjerde år i træk jobsøgende og virksomheder til ‘Jobbørs’ i Faxe Hallerne i Faxe.
Onsdag den 15. marts fra klokken 10.00 til 12.30 inviterer Jobcenter Faxe for fjerde gang jobsøgende og virksomheder til Jobbørs i Faxe Hallerne i Faxe.
I 2015 og 2016 blev der afholdt Jobbørs, hvor virksomhedernes stande blev besøgt af mange interesserede jobsøgende; både ledige og jobskiftere.
Læs også: Omkring 400 deltog i jobbørsen i Faxe-Hallerne
Jobcentret håber, at Jobbørsen i 2017 vil afstedkomme gode aftaler, med interessante kommende medarbejdere.
Der vil dagen igennem være virksomhedskonsulenter til rådighed til råd og vejledning og flere uddannelsesinstitutioner vil også være repræsenteret på dagen.
Jobcentret stiller lokaler og borde til rådighed og I bedes selv medbringe eventuelt messe materiale.
Der bydes på kaffe/the og slutter dagen af med en sandwich.
Tilmelding til jobbørsen kan ske senest den 1. marts 2017 på e-mail til virksomhedsservice@faxekommune.dk.
Interesserede kan få mere information ved at kontakte teamleder Kristen Olesen, på telefon 21 76 18 98.
Kommentarer