Jobpatruljen søger unge frivillige
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/05/jobpatruljen.jpg)
Faxe Kommune: Jobpatruljen søger unge frivillige, der har lyst til at gøre en forskel for andre unge
Jobpatruljen i Region Sjælland har brug for unge frivillige der er klar til at gøre en kæmpe forskel for andre unge.
Jobpatruljen er en landsdækkende årlig begivenhed. De frivillige fra patruljen tager ud og besøger unge fritidsjobbere på deres arbejdsplads og hører, hvordan deres arbejdsforhold er.
De frivillige vil få en grundig oplæring. Blandt andet afholder HK en uddannelsesdag lørdag den 14. juni. Undervejs vil de unge blive sat sammen med en rutineret aktivist.
Der bliver sørget for, at deltagerne ikke skal have penge op af lommen. HK giver selvfølgelig mad og drikkevarer. Det forventes ikke, at deltagerne trækker 2½ uge ud af sommerferien. Man kan nøjes med at deltage de dage der passer. Om det så kun er én dag.
Efter Jobpatruljen inviteres der til et socialt arrangement for alle, der har kørt med i minimum tre dage.
Interesserede kan sende en e-mail til tina.m.leire@hk.dk eller ringe på telefon 3364 1621 / 2329 8728.
Man kan læse mere på jobpatruljen.dk
Foreløbig plan med mulighed for ændringer:
• Øerne (Lolland, Falster & Møn) uge 27
• Nordvestsjælland (Odsherred & Holbæk) uge 28
• Vestsjælland (Slagelse, Sorø & Kalundborg) uge 28
• Sydsjælland (Vordingborg, Næstved, Faxe & Stevns) uge 29
• Midtsjælland (Ringsted & Køge) uge 29
• Nordsjælland (Lejre, Roskilde, Greve & Solrød) uge 29
Kommentarer