Om jord – med eller uden forurening
Om jord – med eller uden forurening – der spredes på marker. Måske på grund af større byggeaktivitet er udspredning af jord i vækst i hele regionen.
Indsendt af Ivan Lilleng. Formand for- Teknik- & Miljøudvalget
Administrationen taler lige nu med vores nabokommuner om, at finde en ensartet håndtering af denne type sager. Derfor har jeg bedt om, at vi i udvalget får en status.
Læs også: Debat: Kan plastic komposteres?
Kommunen skal ”indover” i en række tilfælde, men i grove træk er det sådan: Kommunen skal f.eks. godkende jordudbringning der stammer områder der er kortlagte som forurenede – eller hvis der er tale om terrænregulering.
I de tilfælde hvor uforurenet jord bruges til jordforbedring kan det køres uden at melde det til kommunen. Men overfor står dette, at kommunen er tilsynsmyndighed. Vi skal til en hver tid handle på baggrund af henvendelser fra borgere. Det var det der skete i sidste uge, hvor der var for eksempel plastik med i jorden.
Vi skal ramme den ”hårfine” balance, hvor vi på den ene side fører et passende tilsyn og på den anden side ikke laver et mistillidsdrevet overvågningssamfund.
Så derfor har jeg bedt om, at vi får en status fra administrationen.
Kommentarer