Juleåbent hos Skovly Plante Deko i Faxe

Faxe: Skovly Plante Deko på Lergårdsvej holder for tredje år i træk, juleåbent en weekend.
Lørdag den 7. og søndag den 8. november, begge dage fra klokken 10 til 15, holder Skovly Plante Deko på Lergårdsvej for tredje år i træk åbent med forskellige ting i jern til haven, hjerter, bolde, kugler, kurve, stativer med mere, som alt sammen bliver fremstillet på Skovly.
Herudover sølger de binderiartikler, fade, krukker med mere, specielt til alle ‘gør det selv blomsterbindere’ som vil i gang med at lave kranse, eller lignende til kirkegården. De sælger også bundter med blandet dekorationsgrønt, det klippes efterhånden – med kogler og meget mere.
Skovly Plante Deko har i tre år, deltaget i Haslev Torvedag, den første lørdag i måneden fra april til oktober.
Skovly Plante Deko deltager igen i år i Atterup Julebutik, som har åbent de tre efterfølgende weekender, den 14. og 15. den 21. og 22. samt den 28. og 29. november.
Man kan følge Skovly Plante Deko på Facebook.
Resten af året holder Skovly Plante Deko som altid åbent efter aftale.
Skovly plante Deko holder åbent lørdag den 7. og søndag den 8. november, begge dage fra klokken 10 til 15 på Lergårdsvej 40, 4640 Faxe.
Kommentarer