Julegudstjeneste for dagplejen i Faxe

Faxe: Børnene fra dagplejegruppen Radiserne i Faxe var torsdag til julegudstjeneste i Faxe Kirke.
Igen i år var der en helt fantastisk stemning da dagplejen var til julegudstjeneste i Faxe Kirke. Først hjalp et af dagplejebørnene med at tænde tre lys i adventskransen i den smukke ny renoverede kirke, imens de andre sang til.
Derefter skabte præsten en hel lille forestilling omkring Jesus barnets fødsel. Dagplejebørnene hjalp med at sætte dyrene i stalden – en lagde det nyfødte Jesus barn i krybben – andre fik vinger på og var engle.
– Vi siger tusind tak til alle i kirken og glæder os allerede til næste år, fortæller Lisa Hovby.
Kommentarer