Julejazz og andespil i grevens hestestald

Kongsted: JazzClub Samklang inviterer til Jule-Jazzbal med Hugo Rasmussen Jule All Starz i Grevens Hestestald i Kongsted
Fredag den 28. november klokken 18 inviterer JazzClub Samklang til Jule-Jazzbal med Hugo Rasmussen Jule All Starz i Grevens Hestestald på Tranemosegaard i Kongsted.
Denne gang bliver orkestret placeret midt i salen for at have bedre kontakt med publikum.
Aftenen byder desuden på en times andespil med præmier fra Kongsted Slagteren.
Entré og menu koster 225 kroner. Man kan vælge mellem to menuer, en tungere og en lettere, begge fra Kongsted Slagteren.
Billetterne kan købes on-line ved overførsel via netbank til 4424 – 4424181668.
Efter den 21 november kan resterende billetter kun købes hos Faxe Boghandel og så er prisen 250 kroner.
Jule-Jazzballet med Hugo Rasmussen foregår fredag den 28. november fra klokken 18 i Grevens Hestestald på Tranemosegaard, Eskilstrupvej 20, Kongsted, 4683 Rønnede
Tranemosegaard var i en årrække ejet af Grev Christian af Rosenborg. Den tidligere hestestald er nu indrettet som selskabslokale af gårdens nuværende ejer, Henrik Ask.
Kommentarer