Julemanden har været forbi Haslev Juleaftensdag
Normalt skal der noget til at overraske Michael Seindal fra Tønden i Haslev, men en dansende julemand til tonerne af GangNam-style var absolut noget nyt.
Julemanden besøgte ca. 13.50 Haslev’s bymidte og i krydset ved Jernbanegade og Vestergade kunne flere forbipasserende haslevitter opleve at selveste Julemanden var med på den sidste nye mode indenfor musikken, da han stille og roligt tog sig den frihed at danse lidt GangNam-style ude på gaden.
Michael Seindal tippede straks Faxe.nu om sagen, men da Faxe.nu’s lokalredaktør Claus Smith kom frem til stedet var Julemanden igen pist væk, men Tøndens Michael Seindal var dog hurtig med mobilen og skød en række billeder, hvorefter han inviterede Julemanden indenfor på en vaskeægte rød sodavand fra Hancock og fik en stor og varm hilsen fra Julemanden til alle de juleglade borgere i Faxe kommune.
Faxe.nu har siden først på eftermiddagen arbejdet på at finde ud af hvad der skete, men fakta er at Julemanden har besøgt Haslev og Michael Seindal bekræfter overfor Faxe.nu at han ikke vidste noget om besøget før det pludselig skete men at det bekræfter hans tro på at Julemanden findes. Faxe.nu kan overfor læserne berette at det samme er hændt andre steder på Sydsjælland, hvor Julemanden også har været forbi i eftermiddagens løb.
Faxe.nu vil hermed også benytte muligheden for at ønske læserne en helt fantastisk juleaften og skulle nogen derude også have set Julemanden, så hører Faxe.nu gerne om det på SMS 61705333 eller e-mail: claus@faxe.nu….Rigtig god julaften herfra.
Kommentarer