Haslev

Julemarked i Haslev i weekenden

julenisse
arkivfoto

Haslev: I den kommende weekend inviterer Bettina Holst til julemarked i sit nye atelier på Parcelvej i Haslev

Lørdag og søndag inviterer Bettina Holst indenfor i det nye galleri på Parcelvej 16.  Udover Bettina’s egne produkter; malerier, porcelæn og smykker, fyldes atelieret med håndlavet julepynt, nisser, granopsatser, dekorationer, adventskranse med videre udført af Anne Gøttsche.

Bettina Holst underviser i øvrigt kursister i atelieret, hvor hun blandt andet afholder maleworkshops over to weekenddage, med maksimum 6 deltagere. Der er plads til både begyndere og øvede. Man kan læse mere om både maleworkshops og se eksempler på Bettina’s kunst på bettinaholst.dk.

Bettina Holst er desuden en flittig blogger – hun skriver om kunst, indretning og kreative ideer på bloggen www.blog.bettinaholst.dk.

Der er julemarked lørdag den 16. og søndag den 17. november i atelieret/galleriet på Parcelvej 16 i Haslev. Begge dage mellem klokken 11 og 16.

Kommentarer