Rønnede

Julemarked i Kongsted Forsamlingshus på søndag

Kongsted: På søndag er det atter tid til det traditionelle julemarked i Kongsted Forsamlingshus

Søndag den 22. november mellem klokken 10 og 16 finder det årlige julemarked i Kongsted Forsamlingshus sted.

Fra de mange boder sælger flittige fingerfærdige folk ud af alt hvad hjertet kan begære af håndfremstillet julepynt, juledekorationer, nisser, trolde, puder til kirkegården og meget, meget andet.

Boderne har længe været udsolgt. Mange af husets trofaste julemarkedsdeltagere bestilte plads lige efter sommerferien.

Der trækkes lod om to flotte købmandskurve, sponseret af Meny i Rønnede og Rema1000 i Rønnede. Et lod koster 20 kroner.

Fra den lille café sælger forsamlingshusets bestyrelse æbleskiver, gløgg, lækkert smørrebrød, øl og vand.

Julemarkedet afholdes søndag den 22. november fra klokken 10 til 16 i Kongsted Forsamlingshus, Møllevej 19, 4683 Rønnede

Kommentarer