Julemarked i Magasinet i Leestrup søndag
Leestrup/Faxe: Lokale kunstnere og kunsthåndværkere afholder julemarked i Magasinet i Leestrup.
Søndag den 4. december mellem klokken 10 og 16 inviterer Leestrup Bylaug til julemarked i Magasinet på Saksholmvej i Leestrup.
Her har Leestrup-borgerne sat hinanden stævne for at vise og sælge de smukke ting, som de laver, når de ikke er på arbejde.
Der er mange smukke frembringelser, som sagtens kan lægges under juletræet.
Der vil være nisser og snemænd, smykker og armbånd, tasker og punge lavet i kork, træarbejder såsom drejede træskåle, peberkværne samt fade, der er kniplinger, garn og vævede produkter ligseom der er keramik og håndlavede julekort og helt sikkert meget andet.
Man kan købe kaffe, gløgg og æbleskiver til rimelige priser.
Man kan følge Leestrup Bylaug på facebook.
Julemarkedet har åbent mellem klokken 10 og 16 i Magasinet på Saksholmvej 36, 4733 Tappernøje.
Kommentarer