Julemarked var en stor success
Søndag blev julemarkedet på Dalby Ældrecenter lidt af et tilløbsstykke. Det var dejligt at se , at mange af beboerne havde besøg af familien og på den måde fik en dejlig optakt til julen.
Der var boder med smykker og nisser, juledekorationer og en flot stand med de fineste mistelten, så der skal nok blive kysset , når de hænger rundt i de små hjem.
Der var også mulighed for at købe pølser.
Det største trækplaster er – som altid – den traditionelle tombola, som desværre altid bliver for tidligt udsolgt.
Ældrecenteret modtaget så mange fine gevinster til tombolaen fra handlende både i Dalby, Haslev, Faxe, Karise og Hårlev. Støtteforeningen vil gerne sige en stor og hjertelig tak til alle, der på den måde støtter deres vigtige arbejde, så de kan tilbyde de ældre gode oplevelser.
Det næste arrangement er julebankospillet, som finder sted d. 5. dec. kl. 14.00. Her er alle velkomne. Kaffen koster kr. 15,- og pris pr. plade er 10 kr.
Allerede om torsdagen d. 6. dec. kl. 14.00 er der julehygge i Ulse Præstegård. Også her er alle velkomne til at deltage.
Kommentarer