Terslev

Julen blev sunget ind i Terslev torsdag aften

syngjulenind-terslev

Terslev: Traditionen tro mødte der en del mennesker op i forbindelse med Terslev Kirkes årlige Syng Julen ind arrangement torsdag aften.

Torsdag aften var det atter en gang tid til at sognebørnene omkring Terslev Kirke stimlede sammen og deltog i det årlige Syng julen ind arrangement hvor man klokken 17.30 samledes og sang en perlerække af julens klassikere.

I år havde man fra Terslev Kirke allieret sig med Anders  Bøgelund, som til daglig er en del af bandet Rumlerim hvor han spiller sammen med musikerne Jan Irhøj og Jesper Falkensteen, og Anders Bøgelund spllede og sang ivrigt med på de mange dejlige julesange.

Efter endt julekoncert var det så tid til endnu en af de lokale juletraditioner, risengrøden, som der som altid var rift om og kombineret med kanle, sukker og en ordentlig smørklat fik risengrøden hurtigt ben at gå på blandt de mange fremmødte.

Som en ekstra bonus, så deltog også Terslev Kirkes nye præst og hendes familie ved julearrangementet og de mange sognebørn fik på den måde muligheden for at hilse på den nye familie i Terslev på en rigtig hyggelig måde.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer