Julen samler de lokale i Teestrup
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/12/kaersgaard.jpg)
Teestrup: Kærsgård, Kildemarksgården og 4H Teestrup er gået sammen om at skabe julestemning i Teestrup lørdag den 17. og søndag den 18. december fra kl. 10 – 16.
Hos Kærsgård kan man hente alt, hvad hjertet kan begære af lækkerier til julebordet, juletræer og julepynt. Kærsgård serverer et glas æbleglögg og kringle eller en juleøl og saltmandler samt smagsprøver.
Hos Kildemarksgården kan man hente grønsagerne til julebordet.
4H sørger for transport i hestevogn mellem de to gårdbutikker.
På Kærsgård stiller der også en lokal pilefletter Regina Ritzenhofen Hansen op og fredag den 16. december kommer Jonna Krouel forbi og klipper den smukkeste julepynt i bedste H.C. Andersen stil.
Initiativtageren til arrangementet, Jette Højholdt Mikkelsen, håber på at dette kunne blive begyndelsen til en årligt tilbagevendende tradition i Teestrup, hvor lokale juleentusiaster samles og viser deres kunnen og skaber den hyggeligste julestemning for alle.
Adressen for Kærsgård er Teestrup Bygade 14, 4690 Haslev, og Kærsgårds hjemmeside er www.kaersgaard.net.
Kommentarer