Juleølsmagning i Klubhuset i Svalebæk
Haslev: Svalebæk Idrætsforening inviterer igen i år til god dansk julemad og juleølsmagning den 20. november
Fredag den 20. november klokken 18.30 inviterer Svalebæk Idrætsforening til Juleølsmagning i klubhuset.
For 4. år i træk vil Henning Palm, der er formand for Danske Ølentusiaster i Haslev, komme med ikke mindre end otte forskellige juleøl, som der uddeles smagsprøver på. Det er endnu for tidligt at sige, hvilket tema det bliver i år. Det skal være en overraskelse for deltagerne.
Aftenen starter med en gang god dansk julemad og noget godt øl, inden vi går over til selve smagningen. Der vil være konkurrence med fine præmier samt mulighed for at købe nogle af de øl, der bliver smagt på.
Så der bliver god mulighed for at få inspiration til valg af julebryg til både julefrokosten, julemiddagen og julens mange andre hyggestunder.
Pris for middag, øl til maden og ølsmagning er 225 kroner.
Tilmelding senest søndag den 15. november til Hanne på telefon 2216 8770 eller e-mail castenschiold@ofir.dk
Tilmeldingen er bindende. Husk at tage kontanter med.
Juleølsmagningen foregår fredag den 20. november klokken 18.30 i i Svalebæk IF’s klubhus, Kirkevej 18B, 4690 Haslev.
Kommentarer