Julestue og julemarked i Ulse Forsamlingshus
Ulse: Ulse Forsamlingshus inviterer søndag til et lille hyggeligt julemarked med julestue og lotteri.
Søndag den 4. december fra klokken 10 til 16 afholdes der et lille hyggeligt julemarked med boder inde og ude, i Ulse Forsamlingshus på Ulsevej 17
Mellem 15 og 18 kræmmere stiller op med spændende sager. Man kan blandt andet finde julelækkerier, juledekorationer, julenisser, julepynt, håndarbejde, hjemmesyede babyting, smykker, Tupperware og andre gode julegaveideer.
Desuden kan man købe juletræer og gran udenfor.
Julestuens café sælger pølser og brød, sandwich, børneplatter, æbleskiver, gløgg, kaffe, te, sodavand og øl til rimelige prise
Der er tegnekonkurrence for børnene mellem klokken 10 og 13. Børnene opdeles i tre årgange, så der vil være tre vindere. Julemanden kommer med godter og udnævner vinderne af tegnekonkurrencen. Hvis vinderne ikke er tilstede vil de blive ringet op efterfølgende.
Klokken 15 er der lodtrækning på indgangsbilletterne. Gevinsterne er sponsoreret af kræmmerne.
Der er fri entré og parkering.
Kommentarer