Haslev

Julestue i Odd Fellow bygningen søndag

Der er julestue i Odd Fellow Bygningen på Gamle By i Haslev søndag eftermiddag.

Søndag den 26. november fra klokken 12.00 til 15.00 inviterer Søsterloge nr. 74, Anne Hardenberg til julestue i Odd Fellow bygningen på Gamle By i Haslev.

Odd Fellow-søstrene Byder velkommen til de granduftende og julepyntede stuer, hvor de sælger mange spændende ting, blandt andet juledekorationer, adventskranse, julepynt, nisser, håndarbejder og diverse naturalier. Alt sammen noget Odd Fellow-søstrene selv har fremstillet.

Der kan købes flæskesteg eller hjemmelavede frikadeller med rødkål og rugbrød samt æbleskiver, lagkage, gløgg, vin og øl. Der er gratis saftevand til børnene.

Overskuddet går ubeskåret til Odd Fellow Logens humanitære arbejde.

Kommentarer