Haslev

Juletorv og rundvisning på Gisselfeld Kloster

Gisselfeld Kloster åbner snart portene til deres traditionelle Juletorv og inviterer samtidigt på guidet rundvisning på slottet.

Fredag den 17. november åbner Gisselfeld Kloster portene til deres traditionelle Juletorv, der finder sted over to weekender, henholdsvis fra fredag den 17. til søndag 19. og igen fra fredag den 24. til søndag den 26. november

Gisselfeld gør hvert år rigtig meget ud af at skabe den helt rigtige julestemning både ude og inde.

I forbindelse med Juletorvet kan man begge lørdage og søndage klokken 13:30 komme indenfor på Slottet og se de smukke pyntede sale og blive lidt klogere på, hvad Gisselfeld er for en størrelse.

Når man træder ind i den fantastiske Hall, bliver man blandt andet ført gennem den smukke Gobelingang ind i Riddersalen. Derefter kommer turen til Festsalen, hvor alle billederne af overdirektørerne hænger. Herefter kommer man via mellemstuen til den fantastiske porcelænsstue, med Nordeuropas største porcelænssamling i privat eje.

Turen rundt foregår med guide og varer 1 time. Turen er ikke egnet for gangbesværede. Max antal pr. tur er 50 personer.

Man kan sikre sig en plads til Slotsdelen – og spare penge – ved at købe en KOMBI-billet i forsalg, som gælder både til Slot og Juletorv. Man kan købe KOMBI-billet på billetlugen.dk.

På dagen er enhedsprisen for alle (både voksne og børn) 100 kroner for Slotsdelen alene.

Billet kun til Juletorvet købes i indgangen på dagen. Her er prisen 65 kroner for voksne. Børn under 13 år kommer gratis ind.

Kommentarer