Juletræet i Karise tændes på fredag
Karise: Karise Håndværker- og Borgerforening inviterer til juletræstænding i Karise på fredag
Julemanden vil, med hjælp fra Faxe Brand & Redning, sørge for at tænde byens juletræ på Karise Torv fredag den 30. november klokken 16.00
Julemanden vil sammen med ´Kondi´ spille julemusik fra klokken 15.30, således at alle kan danse omkring juletræet og synge nogle julesange.
Efter juletræet er tændt vil der blive budt på æbleskiver og gløgg eller chokolade.
Traditionen tro tilbyder Faxe Brand & Redning alle børn og voksne en gratis køretur i brandbilen.
Arrangementet afvikles i samarbejde mellem: Familie og Samfund i Karise og Karise Håndværker- og Borgerforening.
Man kan støtte det lokale initiativ ved at blive medlem af Karise Håndværker- og Borgerforening for 150 kroner om året.
Juletræet i Karise står på hjørnet af Banevej og Bredgade ved Fakta, der også i år sponserer strømmen til de elektriske lys på træet.
Kommentarer