Karise

Juletræet i Karise tændes fredag eftermiddag

Familie og Samfund i Karise og Karise Håndværker- og Borgerforening inviterer til juletræstænding i Karise fredag.

Fredag den 1. december klokken 16.00 tænder julemanden juletræet på Karise Torv, ved Fakta på hjørnet af Banevej og Bredgade. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning station Faxe kommer og hjælper julemanden med stige. De vil desuden køre nogle ture med børn og barnlige sjæle.

Julemanden byder op traditionen tro op til dans omkring juletræet, og der synges nogle julesange i fællesskab. Efter juletræet er tændt, vil der blive budt på æbleskiver, gløgg og kakao.

Kommentarer