Juletræsfest i Kongsted Forsamlingshus på onsdag

Kongsted/Rønnede: På onsdag eftermiddag afholder RIF den traditionelle juletræsfest i Kongsted Forsamlingshus
Rønnede IF Gymnastik inviterer traditionen tro til Juletræsfest i Kongsted Forsamlingshus på onsdag d. 28. december og fortsætter succesen fra sidste år med at afholde arrangementet om eftermiddagen mellem 15 og 17. Der vil være sang, musik, æbleskiver, godteposer og et flot pyntet juletræ.
Julemanden har lovet at kigge forbi for at underholde både børn og voksne.
Billetterne koster 25 kr. og kan købes hos Dagli’Brugsen i Kongsted samt SuperBest i Rønnede.
Kommentarer