Faxe by

Julie Gram er månedens kunstner på sundhedscentret

I marts og april måned 2017 udstiller Julie Gram fra Faxe Ladeplads på Faxe Sundhedscenter. Udstillingen hedder #PortraitOfLife og er en serie farverige portrætter, der skildrer og fejrer livet. 

Tirsdag den 14 marts klokken 19 er der fernisering på månedens udstilling, hvor alle er meget velkomne til at komme og møde Julie Gram, samt høre mere om de udstillede billeder, på Faxe Sundhedscenter på Præstøvej i Faxe.

Ideen til udstillingen fik Julie efter at hun sidste forår, mistede sin mor til kræft.

Julie er autodidakt kunstner og er født i 1982. Hun bor i et hus på landet ved Faxe Ladeplads med sin mand og to børn. Hun maler mest abstrakt og portrætter i akrylmaling, men er også på vej over i værker af en mere fantasy-agtig karakter. Når hun ikke maler, tegner hun en masse og på den front, kommer der til at ske spændende ting i 2017.

Man kan se mere på Julies hjemmeside www.gramart.dk eller følge gramartDK på facebook.

Arrangementet foregår i Forhallen på Faxe Sundhedscenter, hvor Julie vil fortælle om sine billeder, der vil pryde væggene indtil den 28.april 2017.

 

Kommentarer