Juni måneds udstilling på Haslev Bibliotek
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/05/louise_rasmussen_3.jpg)
Haslev: I hele juni måned udstiller Louise Rasmussen akylmalerier og digital kunst på Haslev Bibliotek
Louise Rasmussens malerier beskrives som harmoniske akrylmalerier til hjemmet og offentligheden. Malerierne afspejler naturens elementer, dens tekstur, og har ofte dramatiske lyssætninger, rolige og let melankolske udtryk.
Louise Rasmussen er 33 år og autodidakt. Hun har over 15 års erfaring med at male, tegne, lave webdesign og grafik til diverse brug. Hun har udstillet små steder på Sjælland, blandt andet i Faxe, Nykøbing F og Hårlev.
Man kan finde de nyeste malerier og digital kunst på Louise Rasmussens facebookside: Art by Louise Rasmussen
Louise Rasmussen udstiller fra mandag den 2. juni til og med fredag den 27. juni på Haslev Bibliotek.
Kommentarer