Jurister er lodret uenige om E.Ons mulige krav
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/08/eon_oerslev-terslev.jpg)
Terslev/Haslev: Juristerne er uenige i spørgsmålet om tilslutningspligten til fjernvarme i Terslev kan ophæves, uden at E.On kan kræve erstatning
Grundejerforeningerne Nysøgård og Tøpkilde samt Andelsboligforeningen Terslev Skovpark ansøgte i 2009 om at få dispensation for tilslutningspligten.
By- og Landskabstyrelsens jurist Helle Ina Elmer advarede i den forbindelse kommunen om at de kunne risikere at E.On ville søge erstatning.
Advokat med speciale i energiret, Pernille Aagaard Truelsen fra Energi & Miljø mener derimod at kommunen kan ophæve tilslutningspligten i Tøpkilde-udstykningen ved at udarbejde et lokalplantillæg til lokalplan 600-66. Det vil ikke kunne udløse berettiget erstatningskrav fra E.On, vurderer hun i et brev til Faxe Kommune dateret den 2. november 2011. Det skriver Sjællandske
Anne Svendsen, der er Faxe Kommunes egen jurist er imidlertid af den stik modsatte opfattelse. Hun vil ikke udelukke at E.On kan kræve erstatning, hvis tilslutningspligten ophæves ved et lokalplantillæg.
Lidt mere end 100 hjem på Tøpkildevej, Terslev Møllevej, Ternesøparken og en del af Nysøvænget i Terslev er i dag tvunget til at aftage varme fra et af Danmarks dyreste fjernvarmeværker.
Tilslutningspligten i Terslev blev indført for at sikre kunder nok til varmeværkets drift, ved at nye huse blev tvangstilsluttet. Men da flertallet af de oprindelige beboere opsagt fjernvarmen, giver det ingen mening at nytilkomne stadig tvinges til at aftage den dyre varme.
Kommentarer