Jyderupvej 39 er blevet sendt på tvangsauktion
Rønnede: Boet efter Lena Annelise Ludvigsen har sendt ejendommen Jyderupvej 39 på tvangsauktion.
Ejendommen Jyderupvej 39 beskrives som et fritliggende enfamilieshus beliggende til åbne marker, opført år 1877, senest ombygget 1981, ydervægge i blank murværk, bondehus vinduer i varierende alder primært fra 2008, tag med bølgeeternit. Bebygget areal 159 m² samt udnyttet tagetage på 44 m², i alt 203 m². Dertil kommer udhus på 72 m².
Ejendommen indeholder; åben entre med ligeløbs-trappe til 1. sal, elementkøkken med spisekrog, bryggers i sammenbygget udhus, toilet, mellemgang, fyrrum med kombineret oliefyr og træpillefyr, baggang med udgang til tilbygget udestue med udgang til gårdsplads, værelse med støbejernsvinduer samt delvist vandskadede fiberplader på loft. Stue med havedør til flisebelagt terrasse med udsigt til marker, mellemgang, badeværelse med indmuret badekar samt bruseniche, spisestue med 3 fags bondehusvinduer samt et soveværelse.
1.sal; trapperepos, to gavlværelser samt 1 stk. fransk dør i gavl.
Ejendommen opvarmes af kombifyret centralvarmeanlæg samt to brændeovne.
Sammenbygget udhus på 72 m² opført 1877 med adgang fra soveværelse, ydervægge i blank murværk, støbejernsvinduer samt tag med bølgeeternit. Bygningen er indrettet med gildestue, mellemgang med udgang til gårdsplads, ligeløbstrappe til loftsværelse samt uudnyttet loft, samt garage med todelt træport.
På grunden ligger en swimmingpool uden vand.
Arvingerne har boet på ejendommen og betalt de løbende udgifter og betragter sig selv som lejere, men har ingen lejekontrakt.
Såfremt besigtigelse ønskes kontakt sekretær Laila Legind på telefon 4614 5607 eller e-mail lale@advodan.dk
Ejendommen kan ses på tvangsauktionssiden.dk.
Grunden er på 1.754 m².
Ejendomsværdien er sat til 1.450.000 kroner, heraf grundværdi 224.000 kroner.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 17. juni klokken 09:30 ved Retten i Næstved
Kommentarer