Jyderupvej 51 er sendt på tvangsauktion

Rønnede: BRFkredit har sendt ejendommen på Jyderupvej 51 i Kongsted på tvangsauktion
Ejendommen er et enfamiliehus opført i 1910 med om/tilbygning i 1981. Det samlede bygningsareal på 199 m², består af boligareal på 131 m², 48 m² udnyttet tagetage, samt indbygget garage på 20 m² og indbygget udhus på 38 m². Det samlede erhvervsareal udgør 36 m² og andet areal på 22 m².
Huset indeholder: Fra entréen er der adgang til badeværelse med spabad og bruseniche samt til den ene stue samt trappe til 1. sal. Stuen er med en skillevæg der opdeler rummet i to. Fra den ene stue er der videre adgang til køkkenet, hvorfra der er adgang til den anden stue. Fra den anden stue er der adgang til baghaven samt til en overdækket terrasse.
I køkkenet var der opvaskemaskine, køleskab, ovn, indbygget komfur med glaskeramiske kogeplader samt emhætte. Fra køkkenet er der adgang til bryggers med videre adgang til udhus.
På 1. salen er der fra gangen adgang til tre værelser samt til et mindre pulterkammer.
Til ejendommen hører tillige en overdækket garage/carport.
Grunden er på 2.172 m² heraf vej 509 m².Ejendommen er beliggende indenfor en kirkebyggelinje, og der er forbud mod at opføre bebyggelse over 8,5 m, indenfor beskyttelseszonen.
Ejendomsværdien er på 1.450.000 kroner, heraf grundværdi 484.300 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 20. maj klokken 11:10 ved Retten i Næstved.
Opdateret 27.05.2014:
Ny auktion: 17.06.2014 klokken 09:50
Højeste bud på 1. auktion 275.000 kroner.
Kommentarer