Kåre Johannesen fortæller om Vikingetiden i Faxe tirsdag

Historiker, forfatter og foredragsholder Kåre Johannessen vil fortælle om vikingetiden på sin helt specielle facon.
Tirsdag den 25. april klokken 17.00 fortæller Kåre Johannesen om ‘Vikingetiden’ i Rollosalen på biblioteket i Faxe.
Vikingerne er et af de stærkeste ’brands’, der nogensinde er lavet. Alle kender dem, alle ved hvordan de ser ud, og alle elsker dem!
Men hvordan passer vores moderne billede af vikingerne med virkeligheden? Var de nu også allesammen 2 meter høje øksesvingende, frygtløse opdagelsesrejsende? Selvfølgelig ikke!
I foredraget ses der nærmere på, hvad vikingen egentlig var for en størrelse – og på, hvad han er blevet brugt -og misbrugt – til op gennem tiderne.
Historiker, forfatter og foredragsholder Kåre Johannessen er kendt fra blandt andet TV Øst og Historiequizzen på DR K.
Der er fri adgang til arrangementet og mulighed for at bestille sandwich a’ 20 kroner via den grønne ’bestil billet’ knap til højre på bibliotekets hjemmeside.
Kommentarer