Kabelfejl var årsag til omfattende strømafbrydelse
Faxe/Rønnede: Sent onsdag aften mistede det meste af den østlige del af Faxe Kommune strømmen i lidt over en times tid.
Kort efter kl. 22.00 mistede en rigtig stor del af det østlige af Faxe Kommune strømmen, men kort før midnat var der igen strøm til alle i det ramte område.
Vagthavende hos SEAS/NVE kunne fortælle Faxe.nu at den omfattende strømafbrydelse skyldtes et kabelbrud, men grundet den moderne styring af strømforsyningen i området, så fik man hurtigt lokaliseret fejl og frakoblet det beskadigede kabel og omdirigere strømforsyningen til borgerne.
Den vagthavende hos SEAS/NVE kunne kort før midnat fortælle Faxe.nu at alle kunder hos SEAS/NVE igen skulle have strømmen tilbage.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer