Debat og politik

Vil kæmpe for at borgerne bliver ordentligt behandlet

Vedrørende Faxe Kommunes behandling af borgere der bor på landet og tvinges til at kloakere.

Indsendt af Peter Kiær. Byrådskandidat i Faxe Kommune for LA.

Jeg vil kæmpe for at man behandler Borgerne ude på landet ordentligt i Faxe Kommune. Det er nemlig ikke tilfældet i øjeblikket. Vi ser nu at Kommunen politianmelder 168 borgere der bor i det åbne land for at forurene kommunens vandløb uden at vide om det overhovedet er tilfældet. Heldigvis lever vi i et oplyst land hvor at man lytter til fornuft og faglighed.

Derfor kan man kun håbe at Faxe Kommune vil lytte lidt til de andre kommuner i landet der er begyndt at lave konkrete vurderinger af husstandene inden de slæber borgerne i retten og beskylder dem for at forurene.

Morsø kommune er seneste eksempel på kommuner der er begyndt at lave konkrete vurderinger som de er forpligtet til jvfr. Spildevandsbekendtsgørelsen paragraf 35.

Her har de nemlig valgt at lave sporstofanalyser på de ejendomme hvor der er tvivl om der bliver udledt spildevand til vandløb. Mange steder finder man herefter at spildevandet fra septiktanken simpelthen aldrig når ud til vandløbet. Ringsted Kommune er også i gang med at lave sporstofanalyser nu.

Kommunen må hvis der ikke konstateres udledning af spildevand, efterkomme at den pågældende spildevandsafledning ikke længere vurderes at bidrage til forurening og det er faktisk for det meste tilfældet.

Det kan snildt koste op til 80.000 kr. at efterkomme et påbud. Det er en voldsom og en stor udgift for borgeren, som umiddelbart står helt alene mod systemet .Det nytter det at kæmpe. Især hvis man gør det i foreninger, hvor folk står sammen om kampen. Vi håber, at Faxe kommune nu følger andre kommuners eksempel.

Jeg og LA vil kæmpe for at borgerne bliver ordentligt behandlet i Faxe kommune hvis vi bliver valgt ind i byrådet.

Kommunerne i Danmark har i alt sendt Ca 7000 påbud og politianmeldelser ud til borgere der bor i det åbne land der handler om at de skal rense deres spildevand. En renseløsning der koster op i mod 80 – 100 tusind kr for den enkelte husstand. Fair spildevand er en nyopstartet landsforening der hjælper borgere der har modtaget grundløse påbud. Dvs. påbud hvor kommunen ikke har undersøgt forholdene hos den enkelte borger som de har pligt til ifølge loven.

Kommentarer