Haslev

Kæmperegning på vej til fjernvarmekunderne

Terslev/Haslev: Kæmperegning er på vej til de danske fjernvarmekunder efter afgørelse i Energitilsynet

Energitilsynet afgjorde den 26. juni 2012 en principiel sag om fjernvarmeværkernes forrentning af deres indskudskapital.

Afgørelsen betyder at E.ON, der ejer cirka 60 fjernvarmeværker, forventes at ville opkræve op til 69 millioner kroner i forrentning af en indskudskapitalen, der er på 153 millioner kroner.

Det betyder at E.ON’s kunder, der ellers så frem til at få penge tilbage, fordi E.ON havde opkrævet for høje administrationsomkostninger, nu i stedet skal regne med en ekstraregning.

Læs også: E.ON’s kunder holdes på pinebænken

Den principielle afgørelse drejer sig om at EnergiGruppen Jylland, der ejes af det private firma EnergiMidt og Herning Kommune, har fået lov til at forrente indskudskapitalen med 282 millioner kroner. Afgørelsen betyder at 15.000 forbrugere i Herning-området skal betale 18.800 kroner i gennemsnit mere for deres varme allerede i år. Det skriver Sjællandske.

Energitilsynet har yderligere 55 sager liggende, fra danske energiselskaber der nu vil forsøge at opkræve ekstra penge hos forbrugerne, ved at kræve forrentning af indskudskapitalen flere år tilbage.

Kommentarer