Faxe Ladeplads

Kæmperegning på vej til husejere i Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads: En regning på mellem 20.000 og 100.000 kr er hvad en stor del af borgerne i Faxe Ladeplads kan se frem til indenfor ganske få år.

Det informerede Faxe Forsyning om på et møde i går aftes.

Ca. 30 af de husejere, der bliver berørt, af den første etape af omlægningen af spildevandsledningerne i Faxe Ladeplads, var mødt op til informationsmøde i Sognehuset i Faxe Ladeplads onsdag aften. Her var det især økonomien,  der interesserede fremmødte borgere.

Flere gav udtryk for, at de ikke vil kunne låne de op mod som 100.000 kroner, som det erfaringsmæssigt koster hver husejer at tilslutte sig, den nye separerede spildevandsløsning, som er i høring frem til den 28. dec. og som forventes påbegyndt til april.

Det er ikke muligt at undgå tilslutningen, og det er ikke muligt for kommunen at tilbyde nogen former for lånemuligheder. Hvis en husejer ikke tilslutter sig indenfor fristen på 3-6 måneder vil vedkommende blive mødt af påbud og politianmeldelse fra Faxe Forsyning.

De 30 husejere, der i første omgang bliver berørt af både gravearbejde og en regning for omlægning af spildevandsledninger på deres egen grund, vil ikke være de eneste. Hele den ældre del af Faxe Ladeplads skal have omlagt spildevandsledningerne i løbet af de kommende år, og vil dermed også blive pålagt udgifter til tilslutningen.

Præcis hvornår de enkelte områder af byen skal omlægges, ligger endnu ikke fat, da vandplanerne ikke er lavet endnu. I første omgang er det cirka 30 husejere på Hylleholtvej og Hovedgaden, der når gravearbejdet er færdigt i september, skal finde mellem 20.000 kroner og 100.000 kroner til tilslutning af deres separerede spildevand.

 

Kommentarer