Kalvehavevej 25 i Faxe er sendt på tvangsauktion

Faxe: Totalkredit har sendt en velholdt mindre toetages rødstensejendom på Kalvehavevej 25 på tvangsauktion
Huset på Kalvehavevej 25 er opført i røde sten med eternittag. Ejendommen er 96 m² fordelt på 2 etager der liggerpå en 530 m² stor grund.
Husets indgang er via udestue på 16 m². Ejendommen indeholder i stueetage, køkken med elementer, ældre komfur, ældre emhætte, køleskab og fryser, toilet med brusekabine, stue og gang med trappe til 1. sal. På 1. sal findes repos og 1 stort værelse og 2 mindre værelser.
Herudover er der lille “kartoffelkælder” – hvor naturgasinstallation forefindes.
Der er en pæn baghave med flisebelagt terrasseområde.
Herudover er der ifølge BBR, en garage på 25 m² med brændeovn, der dog ikke kan anvendes til garage og et mindre “blikskur”.
Ejendommen fremstår i det hele pæn og velholdt, dog skal auktionskøber påregne lidt oprydning.
Ejendomsværdien udgør 960.000 kroner.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 9. januar klokken 09:50 ved Retten i Næstved
Kommentarer