Haslev

Kammas Kakkelovnskrog i Paraplyen på onsdag

cafe_paraplyen_haslev

Haslev: Læsegruppen Kammas Kakkelovnskrog i Paraplyen, der ledes af Kamma Stemark, mødes igen på onsdag

Onsdag den 5. februar starter Kamma Stemark en ny omgang Kammas Kakkelovnskrog i Paraplyen. Derefter kan man hver onsdag deltage i læsegruppen, der gerne tæller mellem 6 og 10 deltagere. Hver uge læses der i fællesskab op af en tekst, der omdeles på mødet, hvorefter deltagerne taler om tekstens indhold. Formålet er at åbne nye indgange til tanker og følelser, gennem den læste tekst. Mødet varer en times tid.

Alle er velkomne.

Kammas Kakkelovnskrog foregår første gang onsdag den 5. februar fra klokken 14:30 i Paraplyen, Vestergade 4 i Haslev.

Kommentarer