Dalby

Kandis spiller til forårsfesten i Dalby til maj

Kandis_2015

Dalby: Dalby Gymnastik og Idrætsforenings festudvalg inviterer til forårsfest i Dalby Hallen lørdag den 16. maj.

Lørdag den 16. maj afholder Dalby Gymnastik og Idrætsforening den traditionelle forårsfest i Dalbyhallen. Festen byder, om traditionen foreskriver det, på en to retters menu med efterfølgende dans til levende musik.

Musikken leveres igen i år leveret af et af Danmarks populæreste poporkestre, Kandis. Siden debuten til et enkebal på Hotel Phønix onsdag 4. januar 1989 har Kandis underholdt over tre millioner mennesker, der for en aften har glemt alt om hverdagens trængsler og fået sveden til at pible frem på et tætpakket dansegulv.

Man kan allerede nu reservere billetter på telefon 2020 8996 eller via e-mail: atjensen@dalbynet.dk.

Billetprisen er 375 kroner per person inklusive middagen.

– Kandis er jo nok det mest populære orkester i Danmark, så du skal være hurtig på tasterne, hvis du vil med, udtaler Hans Erik Hansen fra Dalby Gymnastik og Idrætsforenings festudvalg.

Der er forårsfest i Dalby Hallen lørdag den 16. maj fra klokken 18.00.

Kommentarer