Karise Bodega åbner op med nye spændende tiltag
Karise: Efter lang tid med lukkede lokaler er der nu igen kommet liv i Karise Bodega, som sidst i August genåbner med nye ejere bag baren.
Karise Bodega har længe været lukket, men mange har i de sidste tre uger bemærket at der har været lys og liv i den gamle bodega.
Christopher Falkenstrøm og Rasmus Sierant, som mange kender fra de to Royal Game spillehaller i Faxe og Præstø, har besluttet at nu skal Karise Bodega genopstå og renoveringen har været i fuld sving på alle tider af døgnet.
Christopher Falkenstrøm udtaler til at Faxe.nu at de længe har haft lyst til at udvide forretningsområdet og at man så lige netop faldt over den lukkede Karise Bodega, som rummede lige netop de rammer som man søgte til at kunne realisere ideen.
Rasmus Sierant tilføjer at man vil have åbent alle dage og Karise Bodega fremover skal være et sted hvor man kan sætte sig ind og nyde en stille øl og spille billard eller måske spille lidt på nogle af de spillemaskiner der også bliver opstillet, men at man udover det også vil skabe specifikke temaftener med bl.a. karaoke og levende musik.
Tilmeld dig til åbningsfesten på Karise Bodega d. 30 august her på Facebook
Både Christopher Falkenstrøm og Rasmus Sierant glæder sig til at tage hul på livet som bodega ejere og lover at det på ingen måde bliver en ganske almindelig traditionel bodega, men derimod et sted på Sjælland hvor man gerne kører langt for at komme til at opleve stemningen.
Karise Bodega genåbner fredag d. 30 august hvor man holder en god fest hele dagen igennem og hvor alle er velkomne til at kigge ind forbi.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer