Karise Brugsforening inviterer til årsmøde i Karise Hallen
Karise: Karise Brugsforening inviterer til årsmøde med generalforsamling, varm mad og foredrag i Karise Hallen.
Onsdag den 13. april klokken 18.00 afholder Karise Brugsforening generalforsamling i Karise Hallen
Dagsorden ifølge vedtægterne:
- 1: Valg af ordstyrer
- 2: Bestyrelsens beretning og orientering om fremtidsplaner
- 3: Godkendelse af årsrapport, herunder bestyrelsens meddelse om anvendelse af årets resultatsdisponering
- 4: Forslag fra bestyrelsen
- 5: Indkomne forslag
- 6: Valg af medlemmer til bestyrelsen og en suppleant
- 7: Eventuelt
SuperBrugsen er derefter vært ved et traktement med varm mad og tilbehør samt vin.
Efter spisningen er der foredrag med forfatter Kristian Ditlev Jensen med titlen ’Vi mødes i Brugsen’
Foredraget er baseret på Kristian Ditlev Jensens bog ‘Vi mødes i Brugsen’. I bogen har Kristian fokus på årtierne fra 1940’erne til 2010’erne med det formål at minde os om den grundlæggende ide bag Brugsen, Brugsens historie, og hvordan Brugsen skal agere i fremtiden.
Brugsen har store udfordringer i dagens samfund, hvor flere og flere Brugser lukker, eller holdes i live, selvom de ikke giver overskud.
I foredraget giver Kristian sit bud på, hvad der skal til for, at Brugsen kan overleve i fremtiden med henblik på danskernes forbrugs- og indkøbsvaner, hvorvidt Brugsen skal ændre koncept, og hvordan vi som forbruger påvirker udviklingen.
Afhentning af billetter i kiosken mod betaling af depositum på 20 kroner samt fremvisning af gyldigt medlemskort.
Depositum refunderes onsdag den 20. og torsdag den 21. april.
Kommentarer