Karise Efterskole støtter Madskolen i Bolivia
Karise: De udsatte unge på Karise Efterskole arbejder i dette skoleår på et projekt der støtter Madskolen i Bolivia
Fastfood et problem både i Bolivia og i Danmark i forhold til unges sundhed, overvægt, samt deres indlæring og generelle trivsel. Dette vil Karise Efterskole forsøge at ændre på. Efterskolen har derfor valgt at gå ind i projekt ”Madskolen i Bolivia” med et fælles 5 ugers projektforløb for hele skolen.
Madskolen i Bolivia er et spændende socialt projekt, der er startet af Claus Meyer i samarbejde med udviklingsorganisationen IBIS i 2011. Deres vision er at skabe en stærk og relevant uddannelse til udsatte unge, der ellers kun kan se frem til arbejdsløshed og fattigdom. Samtidig skal det være starten på en madbevægelse, der fremmer lokale madtraditioner.
Karise Efterskole har i forvejen fokus på, at give eleverne sund, varieret og velsmagende mad imens de går på Karise Efterskole. I det nye projekt lærer eleverne desuden om andre lande, som er meget anderledes i forhold til landskab, mad, kultur, mennesker, klima, økonomi med mere.
Projektforløbet er delt op i tre perioder med afslutning onsdag den 23. april, hvor efterskolens elever afholder et stort marked hvis overskud går til Madskolen i Bolivia.
Man kan læse mere om IBIS og Madskolen i Bolivia på www.madskolenibolivia.dk og mere om projektet på Karise Efterskole på karise-efterskole.dk
Video fra IBIS besøg til markedsdagen i Karise.
Kommentarer