Karise-firma står bag mobil krydsord
Karise: Firmaet Dansk Krydsord i Karise tilbyder nu elektroniske krydsord, der kan løses hvor som helst, når som helst på smartphones og tablets
Hjemmesiden www.krydsord.dk, der blev startet i oktober 2011 af Hanne Marie og Gert Reffelt fra Karise. Den er i løbet af sin korte levetid er blevet Danmarks førende portal for elskere af kryds og tværs-opgaver. De har nu taget et afgørende skridt og er blevet tilgængelig via alle platforme; herunder alle smartphones og tablets.
Læs også: Karise firma har startet ny krydsordshjemmeside
Hidtil har man kunnet løse opgaverne fra krydsord.dk på sin computer, lige som man har kunnet printe opgaver ud fra hjemmesiden og løse dem på den klassiske facon med blyant og viskelæder.
Men nu har krydsord.dk imødekommet et stort ønske fra de over 16.000 brugere på portalen og indført Html5.
Html5 er ikke, som man måske kunne forledes til at tro, en hemmelig britisk tjeneste fra en James Bond-film, men derimod en teknologi, der gør det muligt at løse opgaver på alle platforme: alle typer smartphones og tablets.
Det vil betyde, at en besøgende på krydsord.dk kan påbegynde en opgave hjemme på sin computer og fortsætte løsningen på sin smartphone eller tablet i supermarkedskøen, i toget eller bussen, i campingvognen, i haven eller hvor som helst, man lige har brug for et par minutters afslapning.
Det er også Krydsord.dk der står bag den seneste nye funktion på Faxe.nu, nemlig en gratis ugentlig krydsord. Det at krydsord.dk er blevet html5 klar betyder samtidigt at Faxe.nu læsere kan løse den ugentlige krydsord på Faxe.nu på deres mobil eller tablet.
Med andre ord: Krydsord on-the-go.
Der er med html5-løsningen tale om et afgørende skridt i retning mod at udbrede løsning af de populære opgaver, når og hvor man har lyst, frem for at skulle i kiosken i tid og utide.
Man kan følge Dansk Krydsord på Facebook
Kommentarer