Navnenyt

Kasper Nissen fra Faxe vandt 20.000 kroner

Faxe: Når kloakmestre mødes til messe hygger de sig med at løfte minirensningsanlæg og høre om monsterregn. Kasper Nissen fra Faxe vandt løfte-dysten

21-årige Kasper bor i Faxe og er ved at tage rørlæggeruddannelsen, så han kan indgå i familiefirmaet Kloaknissen sammen med sin far, Tonny Nissen.

Begge var derfor taget til kloakmesse i Jylland for nogle uger siden, og det var her at en af standene lokkede med en konkurrence om, hvem der kunne løfte et minirensningsanlæg på 185 kg i fem minutter via to taljeblokke.

Det kunne Kasper Nissen og cirka 60 andre i løbet af de dage, messen i Brædstrup varede.

Blandt de stærke deltagere blev der trukket lod om et gavekort på 20.000 kroner fra KGH Pipes, som Kasper blev vinder af. Selve overrækkelsen af præmien fandt sted hos Kloaknissen på Skovgårdsvej 1 i Faxe forleden, og på billedet ses Kasper Nissen til højre og Peter Kiplev, salgskonsulent i regn- og spildevandsløsninger på Sjælland fra KWH Pipe A/S

Kommentarer