Haslev

Katten slås af tønden i kirkehuset i Haslev søndag

Haslev Kirke inviterer til fastelavns-familiegudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning fastelavnssøndag.

Søndag den 26. februar klokken 14.00 er der fastelavns-familiegudstjeneste i Haslev Kirke.

Efter gudstjenesten i kirken skal der slås katten af tønden og spises fastelavnsboller. I Kirkehuset bliver der ophængt fire tønder for de mindste. Udenfor bliver der i år ophængt en tønde til årets friske konfirmander. Der er tradition for, at der er en lille præmie til de bedst udklædte ved hver tønde. Så find frem af gemmerne og kom gerne i genbrugs-udklædning.

– Find masken frem og kom udklædt i Kirken hvor der vil ske ting og sager…, lyder opfordringen fra Haslev Kirke.

Traktementet er gratis for børn, men de voksne må af med en 20´er for fastelavnsbollen og kaffen.

Kommentarer