Haslev

KB Faxe inviterer til generalforsamling

KraeftensBekaempelse_flag

Haslev: Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Faxe afholder den årlige generalforsamling næste onsdag

Onsdag den 5. marts klokken 19.00 afholder Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Faxe den årlige ordinære generalforsamling. Denne gang i mødelokale 2 på Haslev Bibliotek.

Som medlem af Kræftens Bekæmpelse er man automatisk medlem af lokalforeningen i den kommune man bor i. Alle medlemmer, og der er omkring 3.000 i Faxe Kommune, er velkomne.

– Vi forventer nu ikke, der dukker 3.000 op til vores generalforsamling, siger lokalforeningsformand Susanne Ulk med et smil, og fortsætter:

– mindre kan også gøre det. Men alle interesserede er meget velkomne, og hvis man oven i købet er interesseret i frivilligt arbejde for Kræftens Bekæmpelse, så er her en lejlighed til at høre nærmere om, hvad lokalforeningen beskæftiger sig med.

Efter den ordinære generalforsamling, som blandt andet indeholder bestyrelsens beretning og aflæggelse af regnskab, byder lokalforeningen på lidt at spise og drikke.

Kommentarer