Haslev

’Kebab-manden’ på Torvet i Haslev går på pension

Haslev: Den 69-årige Nicati Koç har solgt ’Torvets Kebab’ og går på pension med udgangen af i år, efter mere end 13 år.

Den 9. april 2015 genåbnede ’Torvets Kebab’ efter i en ny salgsvogn, efter at byens borgere havde indsamlet godt 43.000 kroner.

Indehaveren Nicati Koç havde nemlig ikke råd til at anskaffe en ny salgsvogn, efter at den tidligere salgsvogn natten mellem den 24. december og 1. juledag blev sprængt i stumper og stykker af ukendte gerningsmænd.

Læs også: Torvets Kebab åbner torsdag den 9. april

Nu har den 69-årige Nicati Koç solgt vognen og går på pension med udgangen af i år, efter mere end 13 år.

– Jeg har solgt forretningen til Mohammed Mohammed Ali Mohammed, der begynder 1. december og så skal jeg lære ham op den første måned, fortæller Nicati Koç til Sjællandske. Den nye kebabmand fortsætter naturligvis med Koçs hemmelig krydderiblanding i kødet.

– Og så er han et roligt og behageligt menneske. Mohammed er syrisk flygtning her fra Haslev. Han bor i Frøgården og han arbejder hos min søn i Vestergade, så vi kender ham godt, siger Nicati Koç, der oplyser at den 2. januar 2017 er det definitivt slut.

 

Kommentarer