Haslev

Kedelig danmarksrekord i Faxe Kommune

fagbladet3f

Faxe: Der er 836 arbejdsløse i Faxe Kommune. Men der er kun 40 ledige job.

Der er 21 arbejdsløse om hvert ledigt job i Faxe Kommune. Det bringer Faxe Kommune ind på en kedelig første plads over de kommuner hvor der er flest ledige om hver enkelt job. Det viser en ny analyse fra Fagbladet 3F.

På anden pladsen kommer Halsnæs kommune, hvor der er 17 arbejdsløse per ledigt job. Dernæst kommer Ishøj med 14 ledige om hvert job i kommunen.

Ifølge Fagbladet 3F var der registreret godt 135.000 arbejdsløse i Danmark i marts måned, mens der var knap 32.000 ledige job. Det betyder at der var fire gange så mange arbejdsløse, som der var ledige stillinger at søge. Der er en væsentlig forbedring fra sidste år, hvor der var seks ledige om hvert job.

Der er store regionale forskelle på hvor nemt det er et få et job.

Man kan se forskellene på et interaktivt Danmarkskort på www.fagbladet3f.dk.

De kommuner hvor der er 9 eller flere ledige om hvert job er markeret med rødt på kortet.

I Stevns kommune er der 11 om hver ledig stilling, i Vordingborg og Guldborgsund er der 10 og i Slagelse er der 9. I Næstved Kommune er der 8 ledige om hvert job og i Køge er der 6.

Kommentarer