Kultur

Kenn Leniding Blues Band på B&W Live onsdag

Pressefoto: Susanne Blomberg Lending

Onsdag d. 17. januar får B&W Café i Haslev besøg af selveste Kenn Leniding Blues Band. Koncerten starter kl. 20 og Caféens personale er helt parat til at yde deres bedste for at medvirke til at det bliver en mindeværdig aften.

Guitaristen og sangeren Kenn Lending er om nogen Skandinaviens “Bluesmand”, og Kenn Lending Blues Band er en institution i Danmarks og Nordens blues og jazz miljø. Siden 1980 har Kenn styret dette band til tusindvis af succesfulde koncerter, hvor humor, alvor, spilleglæde og et pakket dansegulv har været faste ingredienser. Kenn’s filosofi er enkel og effektiv: Blues er som et sprog man må tilegne sig, for at kunne fortælle sin egen personlige historie.

Kenn’s egne sange har derfor fyldt godt op, både på de 13 albums og på bandet repertoire. De henvender sig ligeledes til alle, som har et hjerte for musik og henter inspiration fra mange stilarter, uden nogensinde at forlade blues’ens univers, eller miste den blå tone.

Gå derfor ikke glip af denne enestående chance for at dykke ned i Bluesmusikkens forunderlige verden.

Se mere på www.bwlive.dk

Kommentarer