Key2Fitness bliver en del af Fit&Sund
Faxe/Haslev: Til efteråret kan Key2Fitness fejre 10 års jubilæum, og samtidig bliver de en del af Fit&Sund.
Når Key2Fitness bliver til Fit&Sund, bliver standarden ikke ringere. Fit&Sund har nemlig de seneste år været banebrydende i den danske fitnessbranche ved deres høje serviceniveau og faglige kompetencer, skriver Faxenyt.
Desuden har de fået anerkendelse for deres koncept, ”ExerciseLab”, som anvendes til funktionel og ateletisk træning. Det seneste de har lanceret er sundhedsorganisationen, ”proaktiv” med sundhedsfaglige iværksættere og ledende danske fysioterapeuter.
– Vi har ønsket at give vores lokale medlemmer „Key2Fitness version 2.0” i forbindelse med, at vi fejrer vores 10 års fødselsdag. I Fit&Sund har vi fundet den helt rigtige videreudvikling og kvalitetssikring, som giver vores godt 6000 medlemmer en masse nye muligheder og udvikler vores huse til fremtiden. Samtidig beholder vi vores lokale medarbejdere og ejerskab, som vores medlemmer og brugere kender og værdsætter, siger ejer og grundlægger af Key2Fitness, Daniel Lademann, til Faxenyt.
Lanceringen af det nye navn vil finde sted til åbent-hus-dage i Faxe og Haslev lørdag den 01. oktober og søndag den 02. oktober.
Kommentarer