Karise

KFUM-spejderne sælger juletræer i Karise

De første tre weekender i december sælger KFUM-spejderne juletræer ved spejderhuset i Karise

KFUM Spejderne Karise sælger juletræer lørdag den 2., søndag den 3., lørdag den 9., søndag den 10. og igen lørdag den 16 og søndag den 17. december. Alle dagene fra klokken 9 til 16.

I år foregår alt salg ved Spejderhuset på Karl af Risesvej 12.

Spejderne holder også julestue

Lørdag den 9., søndag den 10. og igen lørdag den 16 og søndag den 17. december holder spejderne som noget nyt i år også julestue, hvor spejderne sælger æbleskiver, kaffe og te, og de lækreste brændte mandler.

Fra private boder sælges der desuden juledekorationer, honning, strikkede karklude og betonfigurer med mere.

– Støt det frivillige foreningsarbejde. Køb juletræet hos Karisespejderne, lyder opfordringen fra Bente Caldara fra KFUM Spejderne Karise.

Overskuddet går ubeskåret til gode oplevelser i fritiden for de børn og unge, der er spejdere i Karise.

Man kan læse mere på spejdernes hjemmeside. De har altid er plads til én til.

Kommentarer