Haslev

Med kilt i Ny Ridehus

Den 9. marts tager Mac-K & Company dig til det skotske højland og de irske pubber, når de spiller folkemusikkens perler på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Det lokale band Mac-K & Company lever og ånder for de keltiske og gæliske folkgenrer. Deres stemningsfulde koncerter har spillet for fulde huse i 14 år, og dette års koncert er ikke som vanligt i Gl. Ridehus. Det kiltklædte band spiller deres populære koncert i kulturcentrets flagskib Ny Ridehus.

Koncerten i Ny Ridehus vil som tidligere byde på en helt særlig og intim stemning, og publikum kan nyde Anna og Leif som opvarmning, inden Mac-K & Company tryllebinder publikum med klassikere fra den irske og skotske folkemusik, samt egne værker inspireret af den samme musiktradition.

Vil du nyde en pint i stearinlysenes skær til Mac-K & Companys skønne toner? Så find din billet på www.gkkultur.dk eller fra billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Kommentarer