Haslev

Kim Larsen Jam spiller på Piraten fredag

kim_larsen_jam

Haslev: Piraten i Haslev inviterer på fredag til live musik med Kim Larsen Jam, der er en af de bedste Kim Larsen-kloner

Fredag den 8. maj klokken 21.30 spiller Peter Philipsen, der er en af de bedste Kim Larsen-kloner, en solo-koncert på Piraten i Haslev.

Der er udråbt andre som ultimative Larsen-kloner, men Peter Philipsen løfter niveauet til uanede højder. Om det er den flabede crisp, den intime hvisken, eller de primale brøl, så lyder det som om originalen og kopien har identiske stemmebånd.

Peter Philipsen fortæller historien om en kulturel folkearv eller med andre ord, soundtracket til mange danskeres barndom, ungdom og voksenliv.

Der er ingen illusioner, ingen tricks – kun vaskeægte magi – det er ikke kun ”lige ved og næsten” – det er som at være der selv.

Alle er velkomne.

Der er fri entre.

Koncerten med Kim Larsen Jam foregår fredag den 8. maj fra klokken 21:30 på Piraten, Stationspladsen 10, 4690 Haslev.

Kommentarer