Kirsten Elmelund Jensen fik Fortjenstmedalje
Faxe: Kirsten Elmelund Jensen fra røntgenafdelingen i Faxe Sundhedscenter fik torsdag overrakt Dronningens Fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste
Torsdag den 1. marts er det 40 år siden at Kirsten Elmelund Jensen startede på Fakse Sygehus som sygehjælperelev. Efter elevtiden tilbragte Kirsten syv år på kirurgisk afdeling, inden hun kom på røntgenafdelingen.
Jubilæet blev markeret med en reception på røntgenafdelingen i Faxe Sundhedscenter torsdag ved middagstid. Rigtigt mange både nuværende og tidligere kollegaer var mødt op for at fejre Kirsten.
Overradiograf Carsten Varney fra Køge Sygehus, holdt en tale for jubilaren og overrakte derefter Kirsten Elmelund Jensen Dronningens Fortjenstmedalje i sølv.
Dronningens Fortjenstmedalje i sølv tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme beskæftigelsesområde i den offentlige sektor.
Kommentarer